Historien om en kogebog for kolde jomfruer

Adventskalender 2006: 1. afsnit

Afrejse


Hjemme i Webhulen sidder den gamle julemand og hans famile og spiser aftensmad : grisehale, kogt flæsk og syltede kalveklove med grønkålssuppe og sennep. Og hvad værre er, det er hvad han får at spise hver dag indtil videre.
Han mindes med glæde sidste år i december måned, hvor de alle mæskede sig i risengrød og ris a la mande i alle 24 dage indtil juleaften.

I år er situationen helt anderledes. Isdronningen Yrsa har nedkaldt en forbandelse over julemanden, fordi hun sidste år ikke fik den gave, som hun allermest ønskede sig: En international kogebog om julemad for kolde jomfruer.
Forbandelsen kan kun ophæves ved at julemanden skaffer hende bogen, og hvis det ikke sker inden juleaften, så vil ingen børn i verden få nogen julegaver.

Julemanden vil blive alt for afkræftet, når han ikke får sin risengrød. For julemænd og nisser er risengrød og ris a la mande, som trylledrikken er for Asterix og hans venner og spinat er for skipper Skræk.
Han er simpelt hen nødt til at få fat i den bog som Yrsa forlanger, og det kan kun gå for langsomt. Problemet er bare, at sådan en bog findes ikke i hele verden.

Han har heldigvis sine dejlige unge nisser, som alle er villige til at hjælpe. Ingen af dem er særlig glade ved alt det flæsk – heller ikke flæsken i maden.

-----------------

Der er 6 store nisser:

Husnissen Berit - hun sørger for at Webhulen altid er i perfekt stand og klar til at producere julegaver i.

Webnissen Lea, hvis skyld det er, at alle de små børn kan sende emails til julemanden, og at julemanden kan sende svar tilbage.

Klogenissen Mie, der altid holder sine søskende i sving.

Kravlenissen Kasper – han kravler hver dag over broen for at hente kager (mindst 1 gang).

Juleenglen Louise – meget køn, men med en sangstemme som en ravn i en tornebusk.

Filurnissen Jonas, der ikke vil lege med hyldeknægtene, men kun spille sammen med filur-harmonikaorkestret.

-----------------

Og de 3 små nisser:

Supernissen Holger - stærk som en jyde og fræk som en sjællænder.

Jægernissen Mathilde, som passer alle julemandens rensdyr.

Smilenissen Cathrine, der altid prøver at få alle i julestemning.

 

Julemanden og fruen kalder alle nisserne til samling. Nu skal der findes ud af hvad der kan gøres for at hæve Isdronning Yrsas forbandelse.

Mange forslag kommer på bordet, men ingen tager Kravlenissens forslag alvorligt ,om at man tænker bedre med en kage i munden – eller for så vidt Klogenissens forslag om, at når nøden er størst, så skal man bare spise en snes pølsebrød. De havde lykkelig glemt, at det eneste der stod på menuen var grisehale, kogt flæsk og syltede kalveklove med grønkålssuppe og sennep til dessert.

Da Juleenglen så foreslog en fællessang, så rislede det ned af ryggen på julemanden af frygt for flere høre- og hjerneskader. Der skulle tænkes hurtigt – det var jo slemt nok med den elendige føde.
Pludselig fik han en god ide: Julens Far og Mor kan måske hjælpe dem i denne alvorlige sag.

Julemanden var i sommers på et kursus for overvægtige ledere, og her lærte han at hvis vægten skulle bevares, så skulle man ikke tage sig selv i skægget, men tværtimod tage fat i andres skæg og få dem til at lave al arbejdet. Det var meget vigtigt for julemanden, at bevare lidt energi, hvis blot de mest artige børn skulle have håb om at få julegaver i år.

Han beordrede derfor Supernissen, Jægernissen og Smilenissen til at rejse ned til Julefar og Julemor, og spørge dem om, hvad der kunne gøres for at redde julen.

”Tag min sportskane” , sagde julemanden til Supernissen, ”og spænd Bøvsehunden Sussi foran: hun kender vejen og hun er hurtig som et stjerneskud, især når hun sætter gang i hundeprutterne. Men Supernisse, pas nu på at du ikke ender som Suppenisse, for det er lige det du bliver, hvis du ikke kører ordentligt og passer godt på de små søde Jæger- og Smilenissen.”
Julemanden mente naturligvis, at hvis de kørte galt i sportskanen, så var alt håb ude, og de måtte spise grisehale, kogt flæsk og syltede kalveklove med grønkålssuppe og sennep i al fremtid. Og det ville i så fald blive Supernissen, der skulle lave det – og det hver eneste dag.
”Bare rolig Jullefar, sagde Supernissen med sin frejdige sjællandske accent, jeg skal nok køre ordentlig, og jeg lover, at jeg ikke sætter kanen i pruttegear”.

”Godt”, sagde julemanden, ”Husnisse find sportskanen frem, smør mederne og spænd Bøvsehunden for. Fyld den godt op med højoktan Hundekiks, og giv den for Guds skyld også godt med kogt flæsk og sennep. Så er vi da fri for at spise det”.
Husnissen kaldte på Webnissen for at få hende til at installere GPS-udstyr i kanen. Hun havde ikke de bedste erfaringer med Supernissens færdigheder til at finde vej på den jyske stjernehimmel. Sidste gang de var ude og køre sammen, endte de i stjernebilledet ”Tyren” og måtte spørge flere køer om vej, inden de kom på rette vej tilbage til Mælkevejen og hjem i Webhulen.
Jægernissen hjalp Husnissen med at fodre Bøvsehunden. Hun gav den også sokker på poterne og ørerne, for Bøvsehunden var meget fintfølende, og tålte ikke blæst mellem tæerne og slet ikke gennemtræk i hovedet.

Da de var færdige, og havde spændt Bøvsehunden for kanen, spurgte de om Webnissen også var klar.
Det må man sige, at hun var. Hun havde foruden GPS-udstyret monteret den nyeste og største bærbare computer, som firmaet Æble havde lavet: ”MakJulle” med dobbelt risgenerator, store smørklatter i Megastørrelse, en tallerken på hele 0,2 kvadratmeter og en grafikskål med masser af kanel. Styresystemet var naturligvis udviklet af Klogenissen og blev i nissemunde kaldt ”æblekerne” - på engelsk ”Apple Pip”
Desuden havde hun opsat webkamera , parabol TV, DVD og installeret Skype, så de altid kunne komme i kontakt med Webhulen, uanset hvor de var.

 

Kravlenissen og Filurnissen var meget praktisk anlagt, så de havde opsat et toilet i bagagerummet af sportskanen, for så var det jo ikke nødvendigt at stoppe op undervejs. Som de siger, så ved man aldrig hvad man møder ude i rummet.
”Nu skal I huske, at I kun må tømme toilettet i skyggesiden af en planet, ellers vil de fordøjede kalveklove lyse op som stjerner, og det vil forvirre de stakkels mennesker på jorden. I kender jo historien om stjernebilledet ”Hundetegnet”, der udelukkende består af ”hunde-hømhøm’er.

Juleenglen Louise havde indspillet nogle af sine yndlings julesange på DVD, og dem synes hun at de skulle have med, så de kunne hygge sig undervejs. ”kan vi ikke få DVD’en afmonteret igen”, spurgte Jægernissen uden at Louise hørte det ” for vi skal jo helst ikke stoppes af julepolitiet og anklages for vandalisme.
Det kunne desværre ikke lade sig gøre, for Louise vågede over udstyret lige indtil de tog af sted.

Efterhånden var de klar til at tage af sted, men som sædvanligt så vrælede julekonen, blot fordi hun skulle undvære sine kære små i et par dage. Det var godt at det ikke var frostvejr, for så ville hendes tårer falde som iskugler og med stor kraft ned på knysterne – og så ville hun græde endnu mere. Hun er nu også så voksen og følsom.

Til sidst blev det tid til at tage af sted, og Supernissen startede i 1. gear med at lade Gråmis hænge i en snor foran Bøvsehunden. Den satte sig straks i bevægelse for at fange den stakkels kat.
Afskedsscenen blev dog afkortet en del, fordi Juleenglen syntes at hun skulle synge en afskedshymne for de 3 små nisser.
Julemanden, konen og de resterende nisser flygtede i alle retninger – de havde pludselig travlt med alt muligt – og Supernissen skiftede hurtigt gear ved at svinge lillemissen Tove ind foran Bøvsehunden. Straks satte den i hundepruttefart og de forsvandt hurtigt ind i Stjernebilledet Orion. Herefter skiftede de gear til normal Webspeed, med Tynd Mis som lokkemad.

Efter et stykke tid, så fandt de ud af, at det alligevel ikke havde været så smart at give Bøvsehunden kogt flæsk med sennep inden afrejsen. På trods af at de ikke rejste med hundepruttefart, så slap den alligevel en hundeprut med jævne mellemrum – og de stank desværre meget mere end de gav fart. Man kunne sammenligne dem med Skyttenissen Werners kanonslag, der ikke blot giver striber, men også skaber ildelugtende spor uden ilt i atmosfæren omkring ham.
Der skulle en stor diplomatisk indsats til fra Smilenissen, for at de i det hele taget kunne bevare humøret. Da det var allermest kritisk kom Smilenissen til at tænke på, at der jo var monteret en luftfrisker i toilettet. Hun bad derfor Jægernissen om at hente den, og sætte den fast i Bøvsehundens hale. Selv om Bøvsehunden ikke var særlig glad ved det, så virkede det så godt, at de alle igen turde at trække vejret dybt ind.
Supernissen kunne sætte sportskanen på autopilot, styret af MakJulle der via et taleprogram gav ordrer til bøvsehunden, og satte den rigtige kat foran dens snude. Da rejsen til JuleFar og JuleMor ville tage nogle timer i nissetid, men kun nogle sekunder i mennesketid så kunne de ligeså godt tage en god middagslur.

Mens de sover, så kan jeg jo som skribent og nisse forklare nogle af de ting som voksne mennesker med deres begrænsede fantasi ikke kan forstå. Der er endda nogen voksne,der påstår, at der ikke findes nisser. Sikke noget vrøvl. Alle os nisser, julemænd, julekoner, alfe og engle og alle verdens børn ved jo at vi findes.
Midt i Jydeland sidder julens Far og Mor: de 2 gamle julenisser Else og Holger. Hver eneste efterår og vinter indtil juleaften sidder Julemor Else og laver og maler massevis af nisser, alfe og engle i alle mulige størrelser og udseende. Når hun er færdig så giver Julefar Holger dem en klap bagi med en stjernekaster, og hvis de siger ”Av for en mandelgave”, så betyder det, at de er blevet levende og rigtige nisser, alfe og engle. Ellers må de forbi Julemor Else endnu engang.
Alle de nye små væsner skal så sendes ud og vokse op ved nogle yngre julemænd og koner. De må sørge for at lære dem, at man også kan spise anden mad, end risengrød og ris a la mande. F.eks. grisehale, kogt flæsk og syltede kalveklove med grønkålssuppe og sennep til dessert.

De sidste der er sendt ud er:

Kravlenisserne Pernille og Jonas, der bor hos Henrik og Pia

Juleenglene Sophie og Signe, der bor hos Lillian og Ole

Supernissen Holger, der bor hos Søren og Lilly. Julemor Else er næsten klar til at sende en ny nissepige op til Holger.

Jægernissen Mathilde og Smilenissen Cathrine, der bor hos Werner og Tina.

Der er også en lille nisse på vej til Pia og Flemming, men den er ikke helt færdigmalet endnu. Julefar Holger har lovet, at det kun vil blive nødvendigt med et lille forsigtigt dask med stjernekasteren.

Og de 2 gamle Julenisser er slet ikke færdig med at male og daske med stjernekasteren endnu.

I december måned er Supernissen, Jægernissen og Smilenissen oppe på nordpolen for at hjælpe julemanden og hans kone med at afprøve alle julegaverne til verdens artige børn, inden de bliver pakket ind og gjort klar til forsendelse. Til gengæld for deres hjælp, så får de lidt ekstra gode julegaver.
F.eks. så har Jægernissen og Smilenissen ønsket, at deres julefar skal prutte lidt mindre i år. Det kan julemanden nok ikke opfylde, men han overvejer at få dem til at dufte af vanilje i stedet. Det vil så nok altid dufte af jul hjemme ved Werner og Tina.
Supernissen har ønsket skulderpuder og styrthjelm til sin julefar. Så er der mindre risiko for at han slår skuldrene og hovedet når han er til julefrokost med familien.

Nå, vi kom helt væk fra hvorfor nogle voksne mennesker ikke tror på Julemanden. F.eks. så siger de, at det er helt umuligt at julemanden kan nå at aflevere julegaver til alle verdens artige børn på en aften og nat. Og så er det også umuligt, at Julemanden eksisterer.
De mennesker kender ikke til ormehuller.

Ormehuller er forbindelse mellem rum og tid, sådan at forstå, at hvis man går gennem et ormehul, så sparer man en masse tid i forhold til at gå den normale vej. Julemænd, nisser, alfe og engle ved hvor disse ormehuller findes og benytter dem flittigt. Når de bruges lyser atmosfæren op – det er det menneskene kalder Nordlys, og som alle ved så er der utrolig meget Nordlys i december måned, hvor julefolket har ekstra travlt.
Når Julemanden rejser gennem disse ormehuller kan han sagtens nå at aflevere julegaverne til verdens artige børn. Han kan endda nå at besøge mange McMadder på vejen, så han ikke taber sig for meget under rejsen. Han kan især godt lide ”Stor Tallerken Med God Risengrød og Smørklat”, men på grund af Isdronning Yrsas forbandelse er han blacklistet på McMadder. Han må derfor nøjes med det som McGriseføde kan tilbyde: grisehale, kogt flæsk og syltede kalveklove med grønkålssuppe og sennep. Han bliver helt dårlig af at tænke på det, og så alle de problemer han får med luft i maven. Måske er der endda nogle skorstene han ikke kan komme igennem, før han har slået en ordentlig prut. Derfor skal alle børn være særlig opmærksomme omkring juletid. Hvis de hører pruttelyde, så er det måske julemanden, der er på besøg.

Tilbage til historien. Supernissen, Jægernissen og Smilenissen er efterhånden nået frem til den sidste rumrundkørsel inden byen ”Aulum” og de kan mærke på Bøvsehunden, at hun har fået fært af de 2 gamle Julenisser. Bøvsehunden er også blevet malet af JuleElse og fået en bagi med en stjernekaster. Da hun jo kun kan vuffe, så blev hun ikke en Nissehund men en Bøvsehund, der kan løbe med pruttefart.
Hun boede ved de 2 gamle Julenisser i mange år, inden Julemanden fik lov til at få hende, så han kunne få gang i sportskanen. Julemanden kunne lide at køre rundt i sportskanen og gøre indtryk på alle de midaldrende unge julekoner.
Kort tid efter kunne de parkere kanen foran en af julemandens discountforretninger ”Rema 1000”. Jægernissen satte gearkattene om i bagagerummet og hun gjorde Bøvsehunden fri af selerne. Straks satte Bøvsehunden i fuldt firspring og Jægernissen fløj af sted i luften, mens hun prøvede at holde hende i hundesnoren. Smilenissen grinede højlydt og sagde at hun lignede et luftskib uden luft.

De 2 gamle Julenisser stod uden for deres lejlighed og tog imod. Bøvsehunden var fuldstændig vild af glæde over gensynet og måtte beroliges med et stort kødben. De tre små nisser omfavnede Julens Far og Mor, for var der et et sted de altid var glade for at komme, - så var det her.
De blev altid forkælet og fik masser af julegodter, men desværre ikke i år på grund af Yrsas forbandelse.
De skulle selvfølgelig se alle de små nisser der var i produktion og blot ventede på at der blev brug for dem. Mon ikke Carsten og Anitta snart fik plads til nogle. Under alle omstændigheder var der reserveret trillinger til dem, for Carsten var normalt kun tilfreds når hans søer fik store kuld grise. Derfor skulle han også selv have et ordentlig kuld.

JuleElse og JuleHolger havde allerede sat et kæmpe juletræ op lige uden for deres vinduer. Hver aften var den fyldt med skinnende lys og byens nisser dansede rundt omkring den, samtidig med at de sang de gamle julesange. De håbede på, at Yrsas forbandelse ville blive svækket bare lidt, i håb om at de blot kunne få en enkelt skål risengrød og få lidt af deres kræfter tilbage. Men endnu havde det ikke hjulpet.
JuleElse og JuleHolger savnede også risengrød, men på den anden side så have de spist meget flæsk dengang de var små. Da var det også en juletradition at spise flæsk.

De 3 små nisser forklarede hvorfor de var kommet. Om problemerne med nissernes og Julemandens manglende kræfter, som kunne betyde, at heller ikke de artige børn ville få julegaver i år.
De gamle Julenisser forstod ganske udmærket problemet. De ringede til familiens næste JuleMor: NisseSøster og hendes lillesøster Hjælpenissen Tina. De måtte komme og hjælpe med at finde ud af hvordan Isdronning Yrsas forbandelse kunne hæves.
Når de mødes, hvad de ofte gør, så skal der lakridskonfekt på bordet og Julefar skal have en snaps eller 2. Nogle gange spiser de også karrysuppe med kødboller, men det er ingen fornøjelse.

De satte sig ned i en rundkreds, en position som også mange pædagoger indtager, når der skal løses alvorlige problemer. Man kan undres over at pædagoger absolut skal sidde på gulvet, men det er måske for at undgå at slå sig for meget, hvis de skulle falde bagover af bar forbavselse over at der blev sagt noget klogt.
Nisserne sidder i rundkreds på gulvet fordi de nu altid tænker bedst, når de spiser risengrød med en god smørklat til. Og når de spiser risengrød så sidder de i rundkreds om skålen med grød.
Desværre er der ingen grød i år, så de sidder omkring en tom skål, og havde faktisk en hel del problemer med at koncentrere sig. Heldigvis så kunne de nøjes med at sidde og kigge på JuleHolger mens han spekulerede over hvad der kunne gøres. Det var kun mandenisser, der kunne tænke store tanker, fordi nissernes hjerner arbejder bedst på snaps, og der er jo ikke mange nissekoner, der kan lide snaps.

Efter 2 gode snapse rømmede julefar sig, og alle de andre lettede hovederne. Julemor måtte dog vækkes – hun havde også næsten fældet en hel skov. Alle ventede en intelligent løsning, men problemet var åbenbart meget vanskeligt, for Julefar skulle bare have en snaps mere.
Efter yderligere 4 snapse og 2 udenlandske øl var han næsten blevet lige så klog som Skyttenissen Werner under de årlige julefrokoster. Alligevel var det ikke nok.
Pludselig hævede han stemmen og sagde højt: ”gej rah ne gninsøl!”. Det var nissesprog fra gamle dage og betød ”jeg har en løsning!”. ”Når der nu ikke findes en international kogebog om julemad for kolde jomfruer, så må vi selv lave en”. Alle klappede begejstret i hænderne undtagen gamle Julemor, hendes hænder var klistret sammen med hårlak – hun troede det var håndbalsam.
”Det var sandelig en god løsning, men hvordan laver vi sådan en”, spurgte NisseSøster

Julefar måtte i snapsen igen.